Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at fornyelse af afhængighedsskabende medicin KUN kan foregå ved fysisk fremmøde ved en konsultation. Vi kan derfor ikke forny sovemedicin, ADHD-medicin, beroligende medicin eller stærk smertestillende (morfinpræparater, Tramadol, Kodein) i telefon eller over hjemmesiden.

MEDICIN TIL KRONISK SYGDOM

Får du medicin til en kronisk sygdom, herunder sukkersyge, stofskiftesygdom, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, astma, KOL eller psykisk lidelse, skal du minimum en gang årligt til en kontrol, hvor vi vil forny medicinen frem til næste kontrol. Hvis du alligevel mangler medicin kan det fornyes over telefonen eller via hjemmesiden/selvbetjeningen.

FORLØB PÅ HOSPITAL ELLER ANDEN SPECIALLÆGE

Såfremt du følges for en sygdom på et hospital eller ved en speciallæge, er det dem, der skal forny din medicin.